Advokatfirma KuhnelKringelbach
 

Bolighandel

At købe eller sælge bolig er ofte en stor beslutning. Der lægges som regel mange kroner på bordet for drømmeboligen, hvilket heldigvis får de fleste til at tage et såkaldt advokatforbehold – det vil sige at man som køber først er bundet af handlen, når advokaten har set papirerne igennem og sagt god for dem.

For det er vel næsten dumdristigt at spare nogle få tusinde kroner til en advokat, når man køber noget til ofte flere millioner kroner. For som reglerne er i dag, kan man næsten aldrig rejse krav mod sælger eller mægler, såfremt der er en mangel ved ejendommen, eller der er noget i papirerne, som man kunne have set. En mægler er sælgers mand – og sælgers mand alene – så der bør man ikke forvente hjælp.

Vi har rådgivet ved køb af flere tusinde boliger gennem årene. Vi kan derfor hjælpe med rådgivning om lån og tjekke alle papirerne, før du handler. Selvfølgelig kan vi også lave og få tinglyst dit skøde – men det er nu den mindste del af en god boligrådgivning.